Nyhedsbrev
Medicintilskud

Medicintilskud

.

 

Tilskudsgrænser fra 2000 og frem

 



Der ydes efter sundhedsloven automatisk tilskud ved køb af visse former for medicin. Tilskuddets størrelse afhænger af den enkelte persons forbrug af medicin med tilskud i løbet af en periode på ét år. Du starter på en ny tilskudsperiode, første gang du køber tilskudsberettiget medicin, efter at den forudgående periode på ét år er udløbet.

 

Beløbsgrænser

Skemaerne nedenfor viser, hvordan tilskuddet til medicin afhænger af den årlige udgift til tilskudsberettiget medicin. Medicintilskudsgrænserne reguleres én gang årligt den 1. januar med den såkaldte satsreguleringsprocent.

 

Medicintilskudsgrænserne pr. 1. januar 2023 fremgår af nedenstående skemaer. Bemærk at egenbetalingsloftet for at opnå 100 % i tilskud midlertidigt er sænket d. 3. april 2023:

 

Tilskudsgrænser - Voksne    
Tilskudsprocent  
 0-1.045 kr. 
 0% 
 1.045-1.750 kr. 
 50% 
 1.750-3.795 kr. 
 75% 
 3.795-20.636 kr. 
 85% 
 Over 11.570 kr. 
 100% 

Egenbetalingsloft: 3.075 kr.

 

Tilskudsgrænser - Børn  
Tilskudsprocent  
 0-1.045 kr.
 60% 
 1.045-1.750 kr. 
 60% 
 1.750-3.795 kr.
 75% 
 3.795-25.286 kr. 
 85% 
 Over 16.220 kr. 
 100% 

Egenbetalingsloft: 3.075 kr.

 

ÆNDRINGER I MEDICINTILSKUD TIL BESTEMTE LÆGEMIDLER

Vigtig information til dig, der anvender Forsteo

Den 12. juni 2023 bortfalder det generelt klausulerede tilskud til Forsteo injektionsvæske.

Ændringen skyldes en stor prisforskel mellem Forsteo og andre tilsvarende lægemidler, der indeholder teriparatid. Der vil fortsat være generelt klausuleret tilskud til de øvrige tilsvarende lægemidler med teriparatid.

Du kan læse mere her

 

Vigtig information til dig, der anvender Losarstad 100 + 12,5 mg

Den 29. maj 2023 bortfalder tilskuddet til Losarstad 100 + 12,5 mg, da præparatet er dyrere end andre tabletter med samme indholdsstofer i tilsvarende styrker.

Du kan læse mere her

 

Vigtig information til dig, der anvender visse typer medicin mod forstørret prostata

Den 28. november 2022 bortfalder tilskuddet til enkelte medicinprodukter mod forstørret prostata. For den medicin, som de fleste patienter er i behandling med, vil der fortsat være generelt tilskud.

Du kan læse mere her

 

Vigtig information til dig, der anvender insulin

Tilskud til visse insuliner ændres den 19. september 2022. Langt de fleste patienter vil fortsat få tilskud, men nogle patienter skal have ændret deres medicin.

Du kan læse mere om det har betydning for din behandling på informationsarket her eller på Lægemiddelstyrelsens hjemmeside her

 

 

Henstandsordning

Ved henstandsordninger betales hver måned en tolvtedel af egenbetalingsloftet. Den månedlige rate for 2022 udgør 360,00 kr. Egenbetalingsloftet er 4.435 kr. for både børn og voksne. Se også særskilt informationsark for yderligere information eller læs brochuren "Har du brug for hjælp til at betale din medicin?" 

 

Tilskudspriser

Regionens tilskud ydes ikke altid til medicinens fulde købspris. Ved beregning af tilskud anvendes medicinens "tilskudspris". Det er også tilskudsprisen, der anvendes ved opgørelsen af dit samlede forbrug af tilskudsberettiget medicin.

Tilskudsprisen fastsættes på baggrund af prisen på den billigste medicin blandt de flere forskellige slags medicin, som har den samme virkning og de samme aktive indholdsstoffer.

 

Enkelttilskud

I særlige tilfælde kan Sundhedsstyrelsen bestemme, at der ydes tilskud til køb af medicin, der ordineres til en bestemt patient, uanset at medicinen ikke tilhører gruppen af tilskudsberettiget medicin. I sådanne tilfælde kan den behandlende læge ansøge Sundhedsstyrelsen om enkelttilskud til sin patient. Når der er bevilliget enkelttilskud til et bestemt lægemiddel betragtes det som et tilskudsberettiget lægemiddel.

 

Forhøjet tilskud
Ganske få mennesker kan være allergiske overfor eksempelvis et farvestof i en bestemt slags medicin. I sådanne tilfælde kan lægen søge Sundhedsstyrelsen om forhøjet tilskud til en anden og dyrere medicin.

 

Tilskud til døende
Sundhedsstyrelsen kan efter ansøgning fra den behandlende læge tildele en døende, som vælger at tilbringe sin sidste tid i eget hjem eller på hospice, 100 pct. tilskud til den medicin, som lægen har udskrevet på recept. Tilskuddet ydes uanset om den pågældende medicin er tilskudsberettiget eller ej.

 

Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR)
Hver gang du køber tilskudsberettiget medicin, indberetter apoteket købet til
Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR), som sikrer, at du modtager korrekt tilskud. Tilskuddet beregnes på baggrund af din aktuelle status i CTR.

 

Kommer du i tvivl om, hvorvidt du har fået det rigtige tilskud, kan du henvende dig på apoteket. Medbring det gule Sundhedskort og bonen. Du kan også selv følge dine medicinkøb på www.sundhed.dk

 

Andre medicintilskud
Kommunerne kan endvidere i medfør af sociallovgivningens regler yde tilskud til betaling af udgifter til medicin til pensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige, til personer i økonomisk trang eller til handicappede, som bor i eget hjem. Ansøgning sker til bopælskommunen.

________________________________________________________________________

 

 

Hvad er en udligning?
Af forskellige grunde kan der ske en fejlberegning af sygesikringstilskuddet, hvorved der opstår en såkaldt udligning. Det betyder, at du enten skal betale eller får et beløb tilbage fra sygesikringen ved den næste apoteksekspedition. Du kan læse mere her...

 

Sådan læser du din kvittering fra apoteket
Der er en lang række oplysninger om din medicinkøb på din kassebon. Du kan læse eller udprinte en vejlidninger i, hvordan du læser din kassebon her...

 

________________________________________________________________________

 

Umbraco & Design | Ørskov Web
apotek

Dine oplysninger