Tilmeld dig vores nyhedsbrev
tetracyklin

tetracyklin

29.10.2015 - Anonym

Nu har jeg undersøgt lidt om tetracyklinen for akne, som jeg har fået piller for. Er bange for om tetracyklin gør mig resistent for antibiotika? Er det livsfarligt i fremtiden, hvis jeg får en betændelse eller infektion, hvor bakterierne vil være resistente for antibiotikaen?

Svar fra apoteket

29.10.2015

Frygten for resistensudvikling er mest globalt og nationalt. Globalt fordi der bruges meget bredspektret antibiotika i mange lande. Det er ikke tilfældet herhjemme, men landbruget følges nøje, for der har været et stort forbrug af antibiotika i staldene. Tetracyklin er et bredspektret antibiotikum, men det har været anvendt i årevis i små doser for hudproblemer. De øvrige bakterier, du evt. vil møde i forbindelse med en infektion har formentlig ikke været udsat for tetracyklin, så de vil ikke være resistente. I din krop er der naturligvis bakterier mange steder, bl.a. i tarmen. Der er en minimal risiko for, at gode tarmbakterier bliver undertrykt af tetracyklin, så mere ondartede får frit spil, hvilket typisk kan give diarre. Blandt disse ondartede er der en meget minimal risiko for resistensudvikling. Spørg gerne din læge ved næste receptfornyelse.

Tilbage til oversigten
Design & Umbraco
apotek